Lav en gratis fodboldinvitation til fødselsdag eller konfirmation
Skal husets fodboldfan holde fødselsdag eller konfirmeres? Så kan du nemt designe en personlig invitation i Canva. Det eneste du skal bruge for at komme i gang er at oprette en gratis konto hos Canva.
Du kan med fordel se videoen her på siden, hvor Judith viser dig hele processen, fra start til færdig invitation. Undervejs i videoen viser Judith dig også forskellige designtips. Du kan anvende de mange tips til alle typer af invitationer. Det er kun fantasien der sætter grænser for dit design.
Dansk Canva video-tutorial: Sådan laver du en fodboldinvitation (inkl. designtips)
I videoen herunder viser Judith dig, hvordan du trin for trin kommer i mål med dit design:
Følg Canva Designfans på YouTube for at få flere gratis Canva guides, som hjælper dig med at lave dine egne designs m.m.
Sådan kommer du i gang med at designe gratis invitationer til børnefødselsdagen i Canva
Det eneste du skal bruge for at komme i gang med at designe en flot invitation til børnefødselsdagen eller en af dine andre fester er at oprette en gratis konto hos Canva. Du kan med fordel se videoen her på siden, hvor Judith viser dig hele processen, fra start til færdig invitation.
Her i artiklen finder du udvalgte tips fra designprocessen af en fødselsdaginvitation, som du f.eks. også kan tilpasse til konfirmationen. Se videoen og følg kanalen på YouTube for endnu flere trin for trin-videoguides til brug af Canva) for at få vist designet og få Judiths designtips til denne type invitation.
Ønsker du at lære mere om brug af Canva end du finder her på siden, tilbyder vi også et trin for trin-minikursus, som hjælper dig godt i gang med at bruge Canva. Kurset kommer bl.a. også omkring valg af papir til printede invitationer, en række designtips m.m.. Kurset ligger på vores kursusplatform hos Danske onlinekurser, som du viderestilles til. Læs mere om Canvakurset og køb adgang her >>
Find en gratis skabelon i Canva, som passer til temaet for din fest og matcher fødselarens interesser
Når du skal designe en invitation i Canva, er det vigtigt at starte med at vælge det rette tema og skabelon, der passer til anledningen. Canva tilbyder en bred vifte af skabeloner, der kan tilpasses til forskellige begivenheder, herunder børnefødselsdage, jubilæer og meget mere.
Sådan finder du en relevant gratis skabelon i Canva:
Trin 1: Log ind på din konto og søg i toppen af siden eller under Skabeloner ude i venstre side
Trin 2: Søg f.eks. efter børnefødselsdag, fodboldinvitation, unicorninvitation, prinsesseindbydelse eller lign.
Når du vælger en skabelon, skal du overveje formatet, især hvis du planlægger at printe invitationen selv. Det er afgørende at vælge et format og en størrelse, der passer til dine behov for at undgå problemer med udskrivning. For eksempel kan nogle skabeloner være kvadratiske, mens andre er opretstående.

Forskellen mellem gratis og pro skabeloner i Canva
Når du arbejder med forskellige skabeloner, skal du være opmærksom på, om de er markeret som “pro” skabeloner, da disse kræver en betalt plan. Pro-skabeloner er altid markeret med en lille krone i nederste højre hjørne.
Canva tilbyder både gratis og pro-versioner af skabeloner. Gratis skabeloner er let tilgængelige for alle brugere, mens pro-skabeloner kræver et abonnement på Canva Pro. Pro-skabeloner giver adgang til mere avancerede designfunktioner og unikke layouts.
Som privat bruger af Canva kan du komme rigtig langt med en gratis udgave af designprogrammet. Du kan altid opgradere til Canva Pro senere, hvis du skulle få behov for flere funktioner og designmuligheder.
TIP: Når du har fundet en passende skabelon, har du mulighed for at gemme den som favorit ved at klikke på stjernen ved siden af designet. Dette gør det lettere for dig at vende tilbage til dine favoritter senere. Klik på de 3 prikker i øverste højre hjørne af et element, en skabelon eller et design for at tilføje den til favoritter.
Canva gør det hurtigt og nemt at lave en ekstra speciel og personlig invitation til både drenge og piger
Selv i den gratis udgave af Canva finder du tusindvis af gratis skabeloner til fødselsdagsfesten, som du i høj grad kan tilpasse ønskerne for dit eget design. Når du skal lave en invitation til en børnefødselsdag kan du med fordel bruge lidt tid på at søge i Canvas store skabelonbibliotek, som indeholder både sjove, farverige og søde designs i forskellige temaer, som du kan downloade og printe, hvis du vil
For at sikre, at invitationen falder i god jord hos barnet, kan du vælge et tema, der afspejler barnets interesser. Uanset om dit barn elsker dinosaurer, prinsesser, pirater, unicorns, fodbold eller noget helt andet, kan du hente en lang række gratis skabeloner i Canva ved at søge efter disse specifikke temaer. Det vil gøre dine børnefødselsdagsinvitationer mere personlige.
Brug af billeder og grafiske elementer i dine invitationer
Alt efter opsætningen af den skabelon du vælger vil du bl.a. også have mulighed for at personliggøre din indbydelse yderligere ved at indsætte dine egne billeder i udvalgte grafiske elementer.
Du vil i udgangspunktet altid kunne indsætte dine egne billeder i et design, men vælger du en Canva skabelon, som allerede har opsat et grafisk element som indeholder et udskifteligt billede vil du nemt kunne bevare et lækkert design. I videoguiden her på siden viser Judith dig denne funktion.
Tilpasning af design, farver og teksten i din fødselsdagsinvitation
Canva gør det muligt at justere farverne på mange grafiske elementer ved at klikke på det enkelte element. Du får adgang til en palet med “dokumentfarver” i venstre side, som er de farver, der allerede anvendes i dit samlede design. Dette sikrer en visuel sammenhæng i dit projekt.
Når du har klikket/markeret et grafisk element eller en tekst vil du i toppen kunne se en eller flere farver, som elementet består af og som kan tilpasses/ændres. Som nævnt kan mange elementer justeres i farven, men ikke alle.

Sådan ændrer du i teksten:
Du kan hurtigt ændre teksten i den Canva skabelon du har valgt. Vælg teksten, som du vil ændre, ved at dobbeltklikke på teksten. Herefter markeres teksten og du kan nu tilpasse teksten.
Sådan justerer du størrelsen på teksten og andre grafiske elementer:
Trin 1: Marker elementet ved at klikke på det
Trin 2: Gør elementet større ved at trække i en af hjørnerne, hvor du ser de små håndtag
TIP: Hvis du vil dele din invitation digitalt som en billedfil (JPG eller PNG) enten via Messenger, SMS, Snapchat eller lignende så husk at det er en god ide at lave skriften tilpas stor, så det lettere kan læses! Deler du din invitation i en Facebookgruppe (f.eks. barnets klassegruppe), så lav dit opslag og vedhæft invitationen som et billede.
Download, print og deling af fødselsdagsinvitationer med familien, børnehaven eller skolen
Du har mulighed for at downloade dit design, som du har lavet i Canva. Selv i en gratis udgave af Canva får du gode muligheder for at vælge blandt en række indstillinger, som gør det nemt for dig at dele din invitation digitalt eller printe den, så børnene kan dele den med vennerne i børnehaven eller skolen.
Sådan gemmer og downloader du invitationen som billede eller PDF i Canva
For at gemme og downloade din invitation kan du vælge mellem flere formater.
Canva tilbyder muligheden for at gemme som billede (JPG eller PNG) eller som PDF, hvilket er ideelt, hvis du planlægger at printe invitationen.
Sådan downloader du dit design i Canva:
Trin 1: Vælg Del i øverste højre hjørne
Trin 2: Vælg Download
Trin 3: Vælg det format, som du ønsker (vælg PDF, hvis du vil printe din invitation)
Trin 4: Vælg Download på den blå knap, som kommer frem, når du har valgt det ønskede format

TIP: Hvis du selv vil printe din invitation til festen, så lav et enkelt prøveprint, før du sætter printeren i gang med at printe mange styk. Vælg at tilpasse designet til papirstørrelsen under avancerede indstillinger for din printer.
Er du i tvivl om, hvilket papir du skal vælge? Eller vil du gerne have flere designtips og guides til at komme godt i gang med Canva? Se nærmere på Judiths minikursus, som kan være relevant for dig. Her får du bl.a. tips til papirvalg, design og meget mere! Kurset ligger på vores kursusplatform Danske onlinekurser, som du viderestilles til, når du klikker på linket: Læs mere om Canvakurset og køb adgang her >>
